Da vi fandt vores drømmehus for to et halvt år siden, indså vi, at huset var fantastisk, beliggenheden var som en drøm, men at haven havde meget at ønske. Faktisk var det mærkeligt. For det viste sig, at huset var et af de ældste i området og engang havde været en gammel købmandshave. Men det kan man ikke se noget af. Der er ikke et træ tilbage, og vi fik også at vide, at de tidligere ejere endda bulldozede væk og solgte den fine jord, der engang fandtes.
I to år tænkte, drømte og planlagde vi, hvordan vi bedst kunne gøre vores front til en stolthed. Min mand Björn hadede grusgrunden foran huset, "det skal bare gå for enhver pris, han mumlede" og de sibiriske ærtebuske der udgjorde hækken, der løb langs huset, sang på sidste vers.
Indkørslen lå foran huset og bestod af grus, som ukrudt elskede at vokse i. Selvom der er en garage bag huset, fungerede gruspladsen foran huset som parkeringsplads.Vi ønskede at forvandle denne front til et smykke. Vi ville åbne porten til vores hjem og føle kærlighed til det sted, vi valgte at bo i. Men kommer også inde fra huset, åbner hoveddøren, træder ud og føler "wow, her bor vi!".
Når drømme går i opfyldelse
Første tanker
Store visioner tager nogle gange tid
I den sydøstlige ende af grunden var et hjørne, der bare trængte til arbejde og ikke kunne bruges til noget. Ingen lagde mærke til det, selvom den del af haven grænser op til vejen, og hjørnet var det mest besværlige. Vi begyndte at lægge puslespillet ved at antage, at det område ville være vores nye parkeringsplads.
Store visioner tager nogle gange tid. Derfor gik der to et halvt år, før vi tænkte klart. Og ja, jeg blev også gravid, så lige pludselig begyndte tingene at brænde lidt og vi fik det sidste skub for at komme i gang. Vi tænkte, at hvis vi ikke gør dette, før barnet kommer, vil det aldrig ske...
Med nogle naive forestillinger om, hvor lang tid det ville tage, og måske en overtro til os selv, drog vi afsted med raketfart. Det ville lige være færdigt, før barnet kom! Vi er begge vant til at sætte vores mål højt – hvis du sigter mod himlen, når du alligevel trætoppene!
Nu var det tid til at sætte farten op! Med en klumpende babymave og begge med fyldte kalendere, satte jeg (som sædvanligt) My op med for mange ting at indhente hver dag. Den gamle hæk skulle først fjernes. En sen aften i april skar vi den ned. Det var nemt. Det var i så dårlig stand, at det var nemmere, end vi troede. Det var en god start, noget der gik hurtigere, end vi troede.
Store visioner tager nogle gange tid. Derfor gik der to et halvt år, før vi tænkte klart. Og ja, jeg blev også gravid, så lige pludselig begyndte tingene at brænde lidt og vi fik det sidste skub for at komme i gang. Vi tænkte, at hvis vi ikke gør dette, før barnet kommer, vil det aldrig ske...
Med nogle naive forestillinger om, hvor lang tid det ville tage, og måske en overtro til os selv, drog vi afsted med raketfart. Det ville lige være færdigt, før barnet kom! Vi er begge vant til at sætte vores mål højt – hvis du sigter mod himlen, når du alligevel trætoppene!
Nu var det tid til at sætte farten op! Med en klumpende babymave og begge med fyldte kalendere, satte jeg (som sædvanligt) My op med for mange ting at indhente hver dag. Den gamle hæk skulle først fjernes. En sen aften i april skar vi den ned. Det var nemt. Det var i så dårlig stand, at det var nemmere, end vi troede. Det var en god start, noget der gik hurtigere, end vi troede.
150 tons materiale er ved at blive udgravet!
1. maj-bålet i vores område fik ekstra knitrende i år, fordi en hel hæk var der. Nemlig foråret. Det var mørkt, da de sidste ris blev lagt på bunken. Vi nåede der knap nok. Men hækken var væk i tide til gravemaskinens ankomst næste morgen.
Vores yndlingsgraver Roland kom og hjalp med at udgrave alt materialet på grunden. Han elsker at køre gravemaskine! Jeg elsker mennesker, der elsker, som har en passion i livet, hvad end det er, og Roland, han elsker sin gravemaskine! Han er en sten. Han vil ikke engang have kaffe, han arbejder bare! Omkring 150 tons materiale blev efterladt til bortskaffelse, og den jord, der kunne genbruges, blev lagt på en anden del af grunden.
Vores yndlingsgraver Roland kom og hjalp med at udgrave alt materialet på grunden. Han elsker at køre gravemaskine! Jeg elsker mennesker, der elsker, som har en passion i livet, hvad end det er, og Roland, han elsker sin gravemaskine! Han er en sten. Han vil ikke engang have kaffe, han arbejder bare! Omkring 150 tons materiale blev efterladt til bortskaffelse, og den jord, der kunne genbruges, blev lagt på en anden del af grunden.
Gudskelov for gravemaskiner!
Parkeringen blev således flyttet til den tidligere ubrugelige ende af grunden. Da graveren Roland udgravede pladsen til den nye parkeringsplads og gangbroen op af den, lagde vi fiberdug. Herefter havde vi timet det med Stenkompagniet, at stenknuseren, stenmelet og resten af materialet ville komme. Inden da havde vi sammenlignet sten og materialer med en masse forskellige firmaer og konkluderet, at Stenbolaget havde alt, hvad vi ønskede, og til gode priser. Derudover var personalet utroligt hjælpsomme og behagelige med alle vores to tusinde spørgsmål. Mange tak for det! Lastbilen var i stand til at dumpe en stor del af den knuste sten direkte på den kommende parkeringsplads fra gaden, men vi var nødt til at lægge en stor del nær vejen foran huset. Der blev placeret omkring 15 cm knust sten på parkeringspladsen, som Roland hjalp med at trække ud, derefter kørte Björn med jordvibratoren, som vi havde lejet.
Ser mere ud som et stort krater.
Vi havde nok ikke regnet med, at det ville tage så lang tid med delarbejdet. Udgrav og mål derefter ekstremt omhyggeligt, hvor A og O. Et godt underarbejde var altafgørende for, at resten blev godt. Det føltes som om, vi arbejdede i uger, uden at der skete noget, for det eneste, du kunne se, var et stort krater. Ja, inden vi lagde den første sten, så det ud som om den stod stille!
Pythagosar kit eller 2 IKEA borde?
Tid til at måle den endelige overflade. Men hvordan fanden måler man et nøjagtigt 90-graders hjørne? Björn foretrak Pythagoras sætning, men jeg er nødt til at SE, hvad jeg laver. To IKEA-borde skulle blive til en kæmpe vinkelkrog! Alle midler er tilladt, så længe det ser pænt ud!
Björn var yderst forsigtig med sagen, så intet regnvand ville samles i ethvert ufrivilligt hjørne af parkeringspladsen. Sagen var lidt tricky at få ret, for vi ville følge vejen, der skrånende ved indkørslen. Resultatet blev, at overfladen "vipper" lidt fremad og til siden. Herefter var der mange læs stenmel. Björn lagde ca. 2-3 cm på hele overfladen og pakkede det hele med jordvibratoren igen efter først at have sprøjtet med vand.Vi fyldte overfladen mod den ene side og mod den forreste kortside med ca 10 cm makadam, som også blev fyldt. Dette ville blive grundlaget for en mur. Vi startede med at lægge en række mursten, og den ville ligge helt fladt, selvom parkeringsarealet skråner lidt. Bag murstenen havde vi gravet et par decimeter ud, også til fyldning med makadam for at undgå en sprængningseffekt, når vandet fryser om vinteren.
Björn var yderst forsigtig med sagen, så intet regnvand ville samles i ethvert ufrivilligt hjørne af parkeringspladsen. Sagen var lidt tricky at få ret, for vi ville følge vejen, der skrånende ved indkørslen. Resultatet blev, at overfladen "vipper" lidt fremad og til siden. Herefter var der mange læs stenmel. Björn lagde ca. 2-3 cm på hele overfladen og pakkede det hele med jordvibratoren igen efter først at have sprøjtet med vand.Vi fyldte overfladen mod den ene side og mod den forreste kortside med ca 10 cm makadam, som også blev fyldt. Dette ville blive grundlaget for en mur. Vi startede med at lægge en række mursten, og den ville ligge helt fladt, selvom parkeringsarealet skråner lidt. Bag murstenen havde vi gravet et par decimeter ud, også til fyldning med makadam for at undgå en sprængningseffekt, når vandet fryser om vinteren.
Skolende sol kræver meget vand
Klodsen på plads og parkeringspladsen bugseret. Björn lagde to jernrør ud og trak stenmelet væk med en planke for at gøre det så fladt som muligt. Jeg sad mest og var frustreret over, at jeg ikke kunne hjælpe. Bare det at røre ved min krop gav mig veer. Jeg skulle medbringe kaffe og vand, ringe og ordne, planlægge og booke alt hvad der kunne lade sig gøre telefonisk. Det var også nødvendigt, men jeg ville også gerne hjælpe og bære sten. Hvilken frustration! I stedet kom svigermor Barbro som 68-årig og sled som en hund. Hun har knoklet og hjulpet med os i månedsvis – hvilket aktiv! Svigerfar Ingvar og hans kone kom også en weekend og hjalp os.
Lidt farve i livet lyser liv!
Da vi så det endelige resultat, var vi endnu mere tilfredse med vores farvekombination, end da vi prøvede stenene. Det blev rigtig flot! Vi ville ikke have en grå indkørsel, vi har brug for farve i livet, når halvdelen af året er koldt med bare træer. Så vil vores indkørsel lyse hele området op! Hurra!
Vi skal bare have den granittrappe!
Samtidig med at vi havde besluttet, hvordan fronten og parkeringen skulle se ud, dukkede vi op på verdens fineste entrétrappe i granit hos Stenbolaget i Barkarby. Det var hverken en del af vores oprindelige plan eller budget! Det er ikke billigt at lave 500 kvadratmeter om på grunden, så vi troede, at indgangstrappen ville have at vente til endnu et år. Men da vi fik at vide, at den vi gerne ville have, skulle løftes ind med en kran, forstod vi, at den ikke kunne sættes på plads bagefter, for så skulle vi spolere den belægning, der var foran. Med den indsigt var det bare med at bestille stentrappen og løse det, der skulle løses. Vi havde dog ikke regnet med, at det ville tage så mange dage at fjerne den gamle trappe, før den nye kunne sættes på plads.Den gamle trappe passede slet ikke ind i det nyrenoverede hus. Nogen havde for længst dækket det til med badeværelsesfliser (!?!), hvis sten selvfølgelig var revnet i vintervejret. Men selve trappen var godt bygget og sat som et bjerg. Björn skulle først leje en bilmaskine for at fjerne den, men pyt med den forsvandt kun en smule. Dagen efter blev der lejet en stenskærer, men ikke dengang, og næste dag skulle vi igen leje en bilmaskine til endnu en dag! Sættede nogle spyd og forhammere på den, blandet med nogle pokker. omfavnelse og så efter næsten fire dages fuldtidsarbejde var det væk!
Vi var bogstaveligt talt nødt til at kravle ind i huset
Desværre, eller rettere heldigvis, opdagede vi fugtskader bag den gamle trappe, fordi den hældede mod huset og dermed ledede vandet helt forkert. På dette tidspunkt forstod vi, at projektets forsinkelse var et faktum.Jeg var bogstaveligt talt nødt til at kravle ind i huset i et stykke tid, og min mave syntes, det føltes sådan...
Endelig den nye trappe på plads
Så var det ikke det nemmeste i verden at få den nye trappe på plads, men med hjælp fra graveren Roland og hans maskine, samt en række mønter mellem stenene , smykkerne kom på plads! Rigtig flot!
Over 1000 kapringer var påkrævet
Lige gange - nej, det er ikke vores melodi. Det skal være smukt. Kunstnerisk og fri og tankevækkende på samme tid. Her var det vigtigt at kunne se for sig, hvordan en voksen have i kombination med sten kommer til at se ud.Vi startede fra stentrappen. Vi fulgte den runde form med Visby flise. Det betød over 1000 kapringer, en på hver side!! Jeg er glad for, at vores naboer stadig taler til os efter al støjen.
Detaljerne gør forskellen!
En brostensbelagt gangbro ville gå fra indgangsdøren til huset til en smuk enkelt port, sådan lidt snoet. Samme procedure som før; grave ud, fiberdug, stenknuser og så jordvibratoren på den. Så stenmel og lidt polstring igen. Først lagde vi kanten af gangen ud og flyttede flisecentimeterne her og der for at få den nøjagtige form, vi så i vores hoved. Det er virkelig detaljerne, der gør forskellen. Drømmen om gule roser langs gangen kan plantes en anden sommer.
En lilla hortensia, der matcher fliser!
Den næste brostensbelagte gangbro fra hoveddøren snoede sig ned mod parkeringspladsen. Vi fandt en stor sten i naturen, da vi var ved at udgrave alt materiale i starten af projektet, som vi flyttede og placerede ved siden af gangbroen. Bag stenen vil en lygtepæl til sidst lyse mørket op med akacier, der indrammer alt. En passende skråning på stien ned til parkeringspladsen var vigtig, så en barnevogn kunne trille frit og nemt. Den blev omhyggeligt målt med murerbånd. Forestil dig vores overraskelse, da det viste sig, at vores lilla hortensia havde samme farve som belægningsstenene. Så blændende smukt!Vi har forstærket siderne af gangene med beton. Underlagets bredde er ca 10 cm bredere end stengangen for at holde frisen på plads sammen med betonen.
Klodsen, der følger tropografien
Trumlet mursten Visby i terracotta farve ville følge topografien. Den samme mursten, der indrammede parkeringspladsen. Det kræver lidt omtanke og hacking for at få det rigtigt, hvis du svinger væggen, som vi gjorde, men det fungerede godt! Folk i nabolaget gik forbi i flere måneder roser os for, hvor dejligt det er. Det føles utrolig godt at høre!
Graver til græsplæne - alt værd!
Da gangbroerne var på plads, var der meget arbejde tilbage for at få orden på plænen. Inden vi lagde jord på, hyrede vi igen en gravemaskine til at jævne overfladen. Det tog ikke mere end omkring tre timer, det havde jævnet hver overflade, det rørte ved, og det, vi vil virkelig understrege, er penge givet godt ud.
Tid til vores trædestensvandring
Da vi udgravede alt materiale fra stedet, opdagede vi, at der lå sten lige under grusoverfladen foran huset. Vi besluttede hurtigt at lade det være en mulighed i stedet for at blæse den af. Blanding i et bjerg kunne være prikken over i'et, hvis vi gjorde det rigtigt. Men vi var nødt til at skære lidt i den ene side, fordi der ville gå en trappebro nærmest huset. Omkring altanen havde de tidligere ejere sat en 180 cm høj planke op og den fjernede vi for at erstatte den med et lavere og luftigere gelænder. Frie overflader giver frie tanker. Men det tager vi næste år. Vi besluttede os for et blomsterbed rundt om altanen på 70 cm og derefter en række belægningssten.
Vi støber stenene med groft beton
Udgrav, fiberdug, stenknuser og stenmel til niveau med. Ligesom normalt. Så endnu en fiberdug som vi købte på Stenbolaget som skulle ligge under Steppingstone. Alt, der kan hjælpe ukrudtet til at få det sværere, føles fantastisk! Så lagde vi alle stenene ud, så det føltes som om de var rigtige og tog et billede for at huske. Vi tog 65 cm mellem hvert center af stenene. Björns trin føltes for små og mine føltes for store, så så var det helt rigtigt! Jeg kan se for mig hvordan vores søn vil hoppe mellem stenene når han bliver større! Vi støbte så stenene med ru beton, så de ville ligge mere stille og fyldt med havsten.Omkring altanen ønsker vi et veltilrettelagt, men kunstnerisk blomsterbed med prangende klatreroser, klematis og hortensia, der vokser i veldrænet jord. Lige ved siden af blomsterbedet ønskede vi en sti med trædesten i glimmerskifer med sort og hvid søshingel imellem, indrammet med granitbelægningssten. Og på den anden side 3 pæretræer, der danner et pæreespalier.
Hvidt hegn kan ramme alle sten
Hvidt hegn, Lundbergs Möja skulle indramme hus og grund med færdiglavede enkelt- og dobbeltporte fra Jabo. Hegnet skulle ligesom mursten følge topografien, hvilket fik det til at føles levende. Det føles fantastisk, at vores engang så grimme front begynder at tage form. Vi elsker at sidde på granittrappen, få en kop kaffe og indånde atmosfæren på vores grund!
En chokoladepraline og blikket mod vandet
Da vi købte huset, var der en nybygget altan med en høj hvid tavle omkring. Det var rigtigt, at der ikke var udsigt, når vi sad og spiste der om sommeren, men vi følte os fanget. Nogen har sagt, at hvis ens blik møder en mur, stopper tanken, men hvis blikket møder himlen, fortsætter tankerne. Sådan føles det for mig, ja for os, så vi fravalgte planken for mere gennemsigtighed. I fremtiden kommer der dog et lavere gelænder op, så ingen små børn kan falde ned derfra. Det var også sådan, at man ikke kunne se vandet fra altanen. Hvis vi nu har en altan større end vores gamle lejlighed i byen, eller gerne et mindre dansegulv, kan man ikke sidde og kigge ind i et hegn! Sagt og gjort, altanen blev forlænget med et par meter, hegnet blev skrottet og der blev bygget en trappe i retning mod vandudsigten. Midt på trappen lavede vi "almindelige" trin, og på begge sider af trappen valgte vi dobbelttrin, så vi enten kunne sidde der og bare nyde eller sætte gryder. En kaffe og et stykke chokolade i solen må aldrig undervurderes. Sæt et kys på den, og enhver kan klare den lange vinter. Min filosofi har altid været at fejre hver dag. Drik mælk fra champagneglassene. Det nytter ikke at gemme brillerne til en "bedre" dag. Derfor vil vi nyde hverdagens øjeblikke, som en kop kaffe i solen med den du elsker. Kan livet blive bedre end det? Næsten.
Det er rigtigt, der ville også blive lagt noget sten! Fiberdug, stenknuser og stenmel med jordvibrator, der arbejdede hårdt. Så endnu en fiberdug, som Stenbolaget anbefalede og havshingle rundt om de smukke trædesten. For en sikkerheds skyld malede vi trædesten, så de ville blive, hvor vi satte dem. En halvmåne af belægningssten blev til et lille blomsterbed på den ene side, hvor vi til foråret skal plante en græsplante, der ikke kræver så meget vanding, da den ligger tæt på husets fundament. Tror du, det ender brat? Det er rigtigt, men vi besluttede at stoppe med projektet lige der for i år, for ellers var vores haveprojekt blevet så stort, at vi aldrig startede...
Det er rigtigt, der ville også blive lagt noget sten! Fiberdug, stenknuser og stenmel med jordvibrator, der arbejdede hårdt. Så endnu en fiberdug, som Stenbolaget anbefalede og havshingle rundt om de smukke trædesten. For en sikkerheds skyld malede vi trædesten, så de ville blive, hvor vi satte dem. En halvmåne af belægningssten blev til et lille blomsterbed på den ene side, hvor vi til foråret skal plante en græsplante, der ikke kræver så meget vanding, da den ligger tæt på husets fundament. Tror du, det ender brat? Det er rigtigt, men vi besluttede at stoppe med projektet lige der for i år, for ellers var vores haveprojekt blevet så stort, at vi aldrig startede...
En lille beplantning, der bringer glæde til foråret
Min mor og Björns svigermor Lizbeth er gode til havearbejde. Hjemme i Ängelholm er der trængsel til herligheden. Mine forældres have flyder over med gammeldags planter, kunst, stauder og smukke rum. Eksperthjælp modtages med tak. I dag var der et blåt blomsterbed og en masse stokroser, som vi håber vil se dagens lys næste forår og sommer.
Før og efter.
Efteråret er her, og det betyder, at det er tid til at tænde bålet, tage skitseblokken frem, bladre i inspirerende magasiner og drømme sig lidt væk. Kulden får arbejdet til at stoppe, men i foråret vil der ske meget. Inden da har vi forhåbentlig klart tænkt ud, hvordan vi skal indrette alle rabatterne. Det bliver spændende!
Lidt mere før og efter.
En græsbræt på balkonen forsvandt, en plet ukrudt sagde farvel og et grusgulv blev erstattet medkærlighed og liv!
Endnu mere før og efter.
Venner, der besøger os, går forbi vores hus, fordi det ikke tror, det er det samme hus. En ny trappe, en gammel hæk, der forsvandt (og blev erstattet med et hegn) og smukke brosten gør vores hus til et nyt!
Sidste før og efter.
Hækken, den sibiriske ærtebusk, havde gjort sit arbejde. Det blev erstattet med et hegn med sokler 80 cm dybe cirka hver fjerde meter og jordankre ind imellem. Bag hegnet sætter vi nok en lille hæk til foråret, og ved klipperne skal der plantes!
Når vi ser tilbage på sommerhalvåret og arbejdet nu i efteråret, er vi enormt glade for, at vi har lagt masser af planlægningstid til at få alle puslespilsbrikkerne på plads. Vi er meget tilfredse - og stolte! Nu er det sjovt både at træde ud af døren - og at komme hjem igen.
Når vi ser tilbage på sommerhalvåret og arbejdet nu i efteråret, er vi enormt glade for, at vi har lagt masser af planlægningstid til at få alle puslespilsbrikkerne på plads. Vi er meget tilfredse - og stolte! Nu er det sjovt både at træde ud af døren - og at komme hjem igen.